Brevkasse: Hvordan holder jeg skrivemusklen ved lige?
Brevkasse: Hvordan holder jeg skrivemusklen ved lige?
"Jeg synes egentlig, at min hverdag går med masser af skriftlighed, men..."
Brevkassen for skriveproblemer er en del af selvhjælpsføljetonen Skriv let. Hvis du selv ligger inde med et skriverelateret problem, dilemma, spørgsmål eller lignende, så tøv ikke med at sende det til skrivlet@substack.com. Læs mere her.
Brevkassen er tilbage! Og denne gang med et skrivedilemma, som mange af os lønmodtagere kan nikke genkendende til.
Til at hjælpe med at svare på dilemmaet har jeg inviteret Mikkel Hune Toxvig. Mikkel er kommunikationsrådgiver i LEAD, lystskriver og fagbogsforfatter. Mange vil kende ham som den originale revser af corporate-lingo og hurrakommunikation, og hans bog Farvel til business bullshit (2022) er værd at læse mere end én gang. Som Mikkels personlige skrivetræner igennem et år har jeg på nært hold været vidne til hans frygtindgydende evne til at finde såvel skrivetid som -glæde i en spækket hverdag, hvilket nu har manifesteret sig i endnu en bog fra hans hånd. Bogen udkommer i januar 2025 på Akademisk Forlag.
Kære Brevkasse
Jeg synes egentlig min hverdag går med masser af skriftlighed, men det er altsammen emails og adhoc-agtige dokumentationstekster - og det føles altså ikke rigtig som om de bidrager til at holde min skrivemuskel ved lige... Dén muskel, som jeg skal bruge, når jeg skal skrive noget "rigtigt" (en formidlingstekst, en forskningsartikel, en projektbeskrivelse). Hvordan får jeg smidt noget skriftlig styrketræning ind i min arbejdsdag?
- Sally
Mikkel:
Kære Sally
Mails og ad hoc-dokumentationstekster. Ja, det lyder tungt og emmer mere af skal end af lyst, mere af information end inspiration. Og selvom mængden af mails, de fleste af os dagligt modtager, er høj, er antallet af velskrevne og mindeværdige tekster da også minimal. Måske ikkeeksisterende. Tilfældet er nok det samme med ad hoc-dokumentationstekster. Alene ordet lugter lidt af hengemt pibetobakskjorte i bibliotekskælderen.
Men det behøver ikke at være sådan. Ligesom man til en fællesdag på arbejdet skal klare sig igennem præsentationen om de nye governance-procedurer og gennemgangen af internationale timeregistreringsregler for så at møde en enkelt taler, der med sin originale vinkel på stoffet eller sin fængende fortælling skiller sig ud som det eneste, man for alvor husker fra dagen, kan du bruge de kedelige, konventionelle og konforme mail- og dokumentationsgenrer til at skille dig ud. Næppe hver gang og nok ikke alt for gakket, men et velvalgt eksempel, den sjove sammenligning, scenen fra fødselsdagen i ferien eller et klart og aktivt sprog kan give dig noget af den træning, du savner. Og dine tekster vil blive husket i mængden af forudsigelige ordflomme, der tikker ind i mailboksen eller føres til protokol.
En anden mulighed, som jeg selv bruger, er at blokere tid i kalenderen til at skrive godt. Her lukker jeg min mail, lægger telefonen uden for hørevidde og slår nogle gange netforbindelsen fra, hvis lysten til overspring bliver for stor.
Uden mailpling, opkald eller nyhedsartikler – og uden dårlig samvittighed over, at jeg burde gøre ”det egentlige” – udnytter jeg mine selvvalgte tidslommer til at skrive uforstyrret. Kvaliteten stiger. Formidlingen sker hurtigere og klarere. Og jeg går videre til skal-formidlingen med større lyst.
Venlig hilsen
Mikkel
Hans:
Kære Sally
Jeg kan personligt godt undre mig over, at sådan noget som elastiktræning for længst er blevet et fast, sundhedsfremmende indslag på mange arbejdspladser, men at vi stadig ikke har fast praksis for at træne de sindslige “muskelgrupper”, som er lige så nødvendige for et sundt og godt arbejdsliv.
Jeg har ikke et ondt ord at sige om elastiktræning, for der findes jo stakkevis af forskning, som viser de positive effekter ved bare nogle minutters fysisk bevægelse i løbet af en arbejdsdag.
Hvad de færreste ved er imidlertid, at der også foreligger en — ganske vist lidt mindre — bunke af forskningsstudier, der fortæller os, hvor sundt det er at lave skriveøvelser regelmæssigt.
I en bedre verden ville det være almen viden, at skriveøvelser kan gøre dig lykkeligere. At de mindsker bekymringer og ængstelighed. At personer, som skriver kreativt ved siden af deres arbejde oplever færre skriveblokader og har mere selvtillid i skriveprocessen. Med andre ord: At skriveøvelser gør arbejdslivet lettere på flere parametre.
Gør som Mikkel foreslår: Tænk de kedelige adhoc-opgaver som kreative udfordringer. Fordyb dig i de opgaver, du finder mening og nydelse i, før du giver dig i kast med rugbrødsarbejdet. Vær den, der skriver læseværdige e-mails. Men husk også at tage dig 10 minutter en gang imellem til bare at skrive for øvelsens, hyggens, skriveglædens skyld.
Sæt dig til tasterne, når de andre på kontoret hiver elastikkerne frem! (Det er selvfølgelig en falsk modsætning, for det ene udelukker jo ikke det andet…)
Der findes tusindvis af “creative writing prompts”, som kun er en Googlesøgning væk, hvis du mangler inspiration. Du kan også plukke en skriveøvelse fra den her liste, som jeg har lånt (og omskrevet en smule) fra skriveguruen Natalie Goldbergs bog Writing Down the Bones (1986):
Skriv om lyset, der falder ind ad vinduet. Det gør ikke noget, hvis det er nat og gardinerne er trukket for eller du hellere ville skrive om lyset oppe nordpå — bare skriv. I ti minutter, femten, en halv time.
Start med “Jeg kan huske.” Skriv en masse små minder. Hvis du bliver grebet af et stort minde, gør det ikke noget. Tænk ikke på, om mindet fandt sted for fem sekunder eller fem år siden. Hvis du går i stå, skal du blot starte fra frasen “Jeg kan huske” igen.
Tag noget, du føler stærkt for, hvad end det er positivt eller negativt, og skriv om det som om du elsker det. Stræk dig så langt som du kan, og skift derefter, så du nu skriver om den samme ting som om du hader den. Skriv til sidst helt neutralt om selvsamme ting.
Vælg en farve — for eksempel pink — gå en tur på femten minutter. Læg mærke til alt, der er pink, mens du går. Skriv i din notesbog i femten minutter, når du kommer tilbage.
Skriv om din morgen. Morgenmad, opvågning, turen til busstoppestedet. Vær så specifik og detaljeret som muligt.
Forestil dig et sted, du virkelig elsker, vær der, læg mærke til deltajerne. Skriv så om det. Det kan være hjørnet i dit soveværelse, træet, du sad under en hel sommer, et bord på McDonald’s i dit nabolag, et sted ved floden. Hvilke farver er der, lyde, lugte? Når andre læser det, skal de vide, hvordan det er at være på dét sted. At du elsker det, ikke fordi du siger det, men ud fra den måde, du beskriver detaljerne på.
Skriv om “at forlade”.
Hvad er dit første minde?
Hvem har du elsket?
Beskriv en bedsteforælder.
Skriv om:
svømning
stjernerne
din største frygt
bøger, der ændrede dit liv
fysisk udholdenhed
en lærer, du har haft
Undgå abstraktioner. Skriv den ægte vare. Vær ærlig og detaljeret.
Tag en digtsamling. Slå op på en tilfældig side, find en linje, skriv den ned, og skriv videre på den.
Hvilket dyr er du?
Find på dine egne emner at skrive om. Det er god øvelse.
Det skulle være idéer nok til den næste tids skriftlige kontortræning.
God skrivelyst. Og tak for at skrive ind.
/Hans
PS(st). Laver du skriveøvelser?